Erhvervsstyrelsen har på ny rettet henvendelse til fonden bag Danmarks officielt smukkeste herregård og bedt om en forklaring på, hvorfor fondens redegørelse til myndighederne ikke stemmer overens med fondens egne dokumenter.
Det er sket, efter Fundats i juni kunne fortælle, at Erhvervsstyrelsen havde fattet interesse for den såkaldte Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond, der driver Voergaard Slot nord for Dronninglund, som i 1950'erne blev købt af den dansk-franske greve Ejnar Oberbech-Clausen Voergaard, og som huser fondens betydelige kunstsamling.
Erhvervsstyrelsen var blandt andet faldet over en potentiel ulovlig dobbeltrolle hos slotsfondens bestyrelsesformand, advokat Anker Laden-Andersen, som ifølge fondens egne årsrapporter i årevis samtidig har arbejdet som fondens godsforvalter.
"Formanden fungerer tillige som godsforvalter," skriver fonden således i samtlige årsrapporter siden 2017, det samme år som Anker Laden-Andersen tiltrådte som formand.
Et brud på erhvervsfondsloven<end/h3>
Den note fik i august 2022 Erhvervsstyrelsen til at bede bestyrelsen om at gøre rede for en række forhold om fondens ledelse og formandens opgaver. Det er nemlig et brud på erhvervsfondsloven, hvis bestyrelsesformanden udfører andre opgaver for fonden end de almindelige formandsopgaver.
"Det er derfor styrelsens umiddelbare opfattelse, at varetagelse af hvervet som bestyrelsesformand ikke er foreneligt med varetagelse af hvervet som godsforvalter for fonden, hvis godsforvalterens opgaver i almindelighed omfatter opgaver af varig og tilbagevendende karakter," skrev Erhvervsstyrelsen.
Men selv om slotsfonden altså har skrevet i adskillige årsrapporter, at Anker Laden-Andersen også arbejder som godsforvalter, er det ikke tilfældet, skrev fonden i sin redegørelse til Erhvervsstyrelsen.
Hvervet som administrator af Voergaard Slot og selve Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond varetages ifølge fonden af HjulmandKaptain, et af landets større advokatfirmaer, hvor Anker Laden-Andersen selv er advokat og partner.
Erhvervsstyrelsen accepterer i sin afgørelse fra december 2022, at Anker Laden-Andersen ikke arbejder som godsforvalter, men lader alligevel spørgsmålet om hans rolle stå åbent.
Hvis han reelt arbejder som godsforvalter, kan der være tale om et lovbrud, advarer styrelsen; og hvis han ikke arbejder som godsforvalter, skal fonden holde op med at skrive i årsrapporterne, at han gør det.
På trods af styrelsens henstilling<end/h3>
Men som Fundats også kunne fortælle, er fonden alligevel fortsat med at skrive i sine årsrapporter, at Anker Laden-Andersens samtidig arbejder som godsforvalter.
"Bestyrelsens formand fungerer tillige som godsforvalter," skriver fonden igen i årsrapporterne for både 2022 og 2023.
Fundats har talt med to eksperter i fondsret, som begge undrer sig over, at slotsfonden ikke har rettet ind efter Erhvervsstyrelsens afgørelse.
"Det er en meget besynderlig sag," siger statsautoriseret revisor og ph.d. Lars Kiertzner. Han er blandt andet tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR og har i flere år beskæftiget sig indgående med erhvervsfondsloven.
"Når der står i årsrapporten, at bestyrelsesformanden også arbejder som godsforvalter, står der reelt, at fonden bryder loven. Enten er det en overtrædelse af forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformænd, eller også er oplysningen i årsrapporten splitterravende forkert. Det er en væsentlig fejl og et væsentligt brud på kravene til ledelsesberetningen," siger Lars Kiertzner.
Uanset om oplysningerne i årsrapporterne om bestyrelsesformandens dobbeltrolle er rigtige eller forkerte, er der grund til at rette kritik mod bestyrelsen i Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond, siger Søren Bergenser, advokat og ph.d. med fokus fondsledelse.
"Det væsentligste er naturligvis, hvad der i virkeligheden er foregået i fonden. Hvis der reelt er et personsammenfald mellem formand og godsforvalter, vil det være stærkt kritisk. Det vil være et brud på loven, og det kan i yderste konsekvens føre til, at Erhvervsstyrelsen afsætter bestyrelsen," siger Søren Bergenser.
"Men hvis der, som fonden forklarer, ikke er et personsammenfald, og der alene er tale om en sjuskefejl i årsrapporten, er det stadig kritisabelt. Særligt fordi Erhvervsstyrelsen allerede har påpeget fejlen over for bestyrelsen," siger han.
Diskrepans<end/h3>
De to eksperter er ikke de eneste, der undrer sig over diskrepansen i fondens oplysninger om formandens rolle. Efter Fundats' omtale af sagen i juni har Erhvervsstyrelsen på ny bedt fonden om at forklare sig.
Det fremgår af dokumenter, som Fundats nu har fået aktindsigt i. Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond har selv taget kontakt til Erhvervsstyrelsen få dage efter publiceringen af den første artikel. Fondens daværende advokat Christian Hartvig skriver i en email til styrelsen, at "fonden står naturligvis til rådighed, hvis Fundats' artikel måtte give anledning til spørgsmål."
Når der står i årsrapporten, at bestyrelsesformanden også arbejder som godsforvalter, står der reelt, at fonden bryder loven.
Lars Kiertzner – revisor
I sit svar til fonden, som landede den efterfølgende dag, påpeger Erhvervsstyrelsen, at fonden i sin redegørelse fra december 2022 havde oplyst, at advokatfirmaet HjulmandKaptain varetager administrationen af Voergaard Slot, og at formanden ikke varetager hvervet som godsforvalter. Og den forklaring står i kontrast til oplysningerne i fondens årsopgørelser, bemærker styrelsen.
"Styrelsen skal derfor anmode fondens bestyrelse om at redegøre for diskrepansen mellem det oplyste i bestyrelsens redegørelse af 8. december 2022 og punkt 2.6 i anbefalingerne for god fondsledelse, der fremgår af fondens ledelsesberetning i årsrapporterne for hhv. 2022, 2023 og 2024," skriver styrelsen.
En kommunikationsbrist<end/h3>
Som svar skriver fonden, at det er en fejl, at fonden i årsrapporterne skriver, at bestyrelsesformanden tillige fungerer som godsforvalter, og at passagen skulle have været rettet efter Erhvervsstyrelsens afgørelse.
Fonden skriver i den nye redegørelse til Erhvervsstyrelsen 26. juni, at fonden efter sagen i 2022 havde til hensigt at ændre den pågældende formulering om, at Anker Laden Andersen også arbejder som godsforvalter. Men på grund af en kommunikationsbrist er de efterfølgende årsrapporter alligevel ikke blevet rettet.
"Beskrivelsen i fondens redegørelse for god fondsledelse for regnskabsåret 2022/23 og 2023/24 blev på grund af en kommunikationsbrist mellem bestyrelsen, administrator og revisor ikke, da fonden evaluerede redegørelsen, tilstrækkelig opdateret/præciseret i overensstemmelse med den udarbejdede og vedlagte redegørelse for god fondsledelse," skriver advokaten:
"Det var hensigten, at teksten vedrørende godsforvalterfunktionen skulle have været slettet, da den ikke dækkede de faktiske forhold. Det skete desværre ikke."
Det er ikke god fondspraksis at lave sådan en sjuskefejl i sin årsrapport. Det er ingen undskyldning, at der er sket en kommunikationsbrist mellem bestyrelsen, administrator og revisor.
Søren Bergenser – advokat
For at "fjerne enhver form for uklarhed" tilbyder fonden at omgøre fondens årsregnskab fra 2024 såvel som tidligere år. Det vurderer Erhvervsstyrelsen dog ikke, at der er grundlag for, og 11. juli lukkede styrelsen på ny sagen.
"Det er på det foreliggende grundlag Erhvervsstyrelsens vurdering, at betingelserne for omgørelse af regnskabet for perioden 1. april 2023 – 31. marts 2024 ikke er til stede, jf. § 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1054 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. Det samme gør sig gældende for årsrapporterne for 2021/22 og 2022/23. Herefter foretager styrelsen sig ikke yderligere i sagen," skriver styrelsen 11. juli.
Ingen undskyldning<end/h3>
Det er opsigtsvækkende, at Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond, trods en sag i Erhvervsstyrelsen om et muligt lovbrud, stadig ikke har fulgt styrelsens indstilling, siger Lars Kiertzner.
"Fonden siger, at det er en fejl, at der står i årsrapporten, at bestyrelsesformanden også er godsforvalter. Man kan undre sig over, at de bliver ved med at gentage, hvad der med deres egne ord er en fejl," siger han.
Og hvor Erhvervsstyrelsen altså i første omgang valgte at nøjes med at vejlede fonden, slipper fonden næppe for sanktioner, hvis kommende årsrapporter indeholder samme fejl, siger Søren Bergenser.
"Jeg ville forvente, at fonden får udtalt kritik fra Erhvervsstyrelsen, hvis man ikke retter op denne gang. Det er ikke god fondspraksis at lave sådan en sjuskefejl i sin årsrapport. Det er ingen undskyldning, at der er sket en kommunikationsbrist mellem bestyrelsen, administrator og revisor," siger han.
"Hvis oplysningen i fondens årsrapport er korrekt, har fonden jo brudt loven. Den slags fejl skal bestyrelsen fange. Det er bestyrelsen, der har ansvaret for at aflægge årsrapporten, og det er deres ansvar, at der indgår sådan en fejl. Det følger af, at bestyrelsen skal handle i overensstemmelse med god fondspraksis," siger Søren Bergenser.
Og mens det er bestyrelsens ansvar at indlevere årsrapporter med korrekte oplysninger til myndighederne, burde den opsigtsvækkende passage også have fået fondens eksterne revisor til at reagere. Det siger begge de eksperter, Fundats har talt med.
"Den eksterne revision ser heller ikke for godt ud i den her sag. Der står jo i årsrapporten, at fonden bryder loven. Sådan noget kan man ikke have stående i en årsrapport, der er revideret," siger Søren Bergenser.
"Ligegyldigt hvad skal den eksterne revision reagere, når der står sådan en oplysning: Hvis oplysningen passer, skal revisor ifølge erhvervsfondsloven foretage en straksindberetning til Erhvervsstyrelsen. Hvis oplysningen ikke passer, skal den rettes. Så den eksterne revision har altså også sovet i timen," siger han.
Hos revisionsgiganten EY, som har godkendt fondens årsrapport, og som er blandt de danske fondes foretrukne revisionshuse, har man ikke ønsket at kommentere sagen.
"Vi har ingen kommentarer, da vi i ethvert nuværende eller tidligere kundeforhold er omfattet af tavshedspligt," skriver kommunikationschef i EY Jakob Wandel.
"Du må gerne citere mig for, at alle virksomheder begår fejl"
Fundats har siden januar forsøgt at få et interview med Anker Laden-Andersen og sendt ham en række spørgsmål om sagen. Han har nu indvilget i et interview, men han henviser for de fleste spørgsmåls vedkommende til dokumenterne i sagen.
"De kommentarer, jeg har, er dem, der fremgår af vores skrivelse til Erhvervsstyrelsen 26. juni. Det er mine kommentarer til det. Hvis du mener, der er noget, der er uklart i det, så må du gerne stille spørgsmål til det," siger Anker Laden Andersen.
Først og fremmest vil jeg selvfølgelig gerne have afklaret med dine egne ord: Har du i din tid som bestyrelsesformand i fonden arbejdet som godsforvalter eller haft andre hverv for fonden end formandshvervet?
"Ikke nogen, der ikke har været aftalt først," siger han.
Du har ikke på noget tidspunkt arbejdet som godsforvalter for fonden?
"Der har været det forløb omkring fonden og begrebet godsforvalter, som står i den redegørelse, der er fremsendt til Erhvervsstyrelsen. Det er de kommentarer, jeg har til det. Der har været forskellige synspunkter omkring det, og det kan du se der."
Vil du svare ja eller nej på, om du har arbejdet som godsforvalter for fonden?
"Hvad mener du med godsforvalter; hvad dækker det?" siger Anker Laden Andersen.
Når I skriver, at bestyrelsesformanden tillige har arbejdet som godsforvalter, er det så korrekt?
"Altså, det er en parallel til advokatfirmaet."
Men det er jo dig, der er bestyrelsesformand. Så det er skrevet som om, det er dig personligt, der har arbejdet som godsforvalter.
"Det er en parallelitet til advokatfirmaets funktioner for fonden, som bliver beskrevet i skrivelsen til Erhvervsstyrelsen."
Men er det korrekt, at du personligt har arbejdet som godsforvalter for fonden?
"Ikke medmindre du definerer konkret, hvad du mener med godsforvalter. Jeg har i praksis haft de funktioner, som fremgår af den skrivelse til Erhvervsstyrelsen. Så kommer vi det ikke nærmere. Og det kan ikke nytte noget, at du tværer rundt i det. Du har fået et svar, og så skal du respektere det," siger Anker Laden Andersen.
Når Erhvervsstyrelsen skriver til jer i 2022, at hvervet som godsforvalter i styrelsens optik er uforeneligt med hvervet som bestyrelsesformand, er du så enig i det?
"Jeg har forholdt mig til Erhvervsstyrelsens synspunkter, og det, jeg har sendt over til dem, er vores synspunkt. Vi har haft en dialog med dem som den øverste fondsmyndighed, og det har ikke givet anledning til bemærkninger eller kritik fra deres side."
Vil du forholde dig til kritikken fra eksperterne, som siger, at det væsentligste selvfølgelig er, om du reelt har været godsforvalter, for det ville være i strid med erhvervsfondsloven. Men at det heller ikke er god fondsledelse, hvis der står en forkert oplysning i årsrapporten.
"Som du kan se i skrivelsen til Erhvervsstyrelsen, har vi dels skrevet til dem, og så har vi sagt, at vi er indforståede med at lave en ændring i årsregnskaberne. Der kommer de tilbage og siger, at der på det foreliggende grundlag ikke er grund til at omgøre årsregnskaberne. Det er der kun, hvis der er tale om en væsentlig eller misvisende fejl i årsregnskabet. Det siger Erhvervsstyrelsen som landets øverste fondsmyndighed, at det ikke er noget væsentligt. Det kan godt ske, at dine eksperter mener noget andet," siger han.
Vil du forholde dig til, om du synes, det lever op til kravene for god fondsledelse, at der står en oplysning i årsrapporten, som er forkert?
"Du må gerne citere mig for, at alle virksomheder begår fejl. Det gør Voergaard Slot også. Og når der så er en fejl, så er det selvfølgelig noget, der ikke skulle være sket."